Oplev koncerter i Boxen i Herning

God musik og fantastisk stemning i den store koncertsal.

Guitarist close up

Til koncert i Boxen i Herning

Hvis du er helt vild med god musik og fantastisk stemning, kan vi klart anbefale dig at tage til en koncert i Boxen i Herning. Denne koncertsal er sprængfyldt med god energi. Det vil uden tvivl blive en oplevelse, du sent vil glemme.

Boxen i Herning er et samlingspunkt for alle musikere, der vil ud med deres budskab. Se en god oversigt over bands på den danske side Bandbase. Denne koncertsal er en af de største i Danmark, og den tæller mange hundrede af koncerter hvert år. Danske såvel som internationale kunstnere valfarter til Boxen for at give de fedeste koncerter og give publikum én på opleveren. Boxen i Herning er i særdeleshed et besøg værd, for dig der elsker god musik, og aldrig kan få nok af store musikalske oplevelser.

Er du derfor en af dem, der endnu ikke har været til en koncert i Boxen, er der ikke andet for end at læse med i det følgende. Vi garanterer dig, at efter du har kastet et blik på siden her, er du i næste øjeblik allerede i gang med at bestille billetter til din næste koncert.

Vi garanterer derudover, at de mange faste Boxen-koncertgængere også vil blive inspireret af de nye koncerter, vi kort vil præsentere nedenfor. Dertil kommer der også en personlig beretning fra den presseomtalte koncert med den nu internationale superstjerne Lukas Graham. Alt dette og meget andet kan du nedenfor læse mere om. Rigtigt god fornøjelse!

Hvad kan jeg opleve i Boxen i Herning?

Med de mange årlige arrangementer, der hvert år stables på benene i Boxen i Herning, er der næsten ikke det, du ikke kan opleve. Nedenfor har vi blot taget et lille udpluk af kommende koncerter og musicals, du allerede nu kan bestille dine billetter til – men skynd dig, for der er rift om pladserne!

Kort om Boxens oprindelse og fremtidige visioner

Før vi kommer til de mange begivenheder, du vil kunne opleve i Boxen, vil vi kort ridse oprindelsen op af dette fantastiske knudepunkt for koncerter og kulturelle begivenheder i Midtjylland.

Jyske Bank Boxen er en del af en større koncern under navnet MCH. MCH er en forkortelse af Messecenter Herning, og koncernen tæller hele fire store afdelinger. Den ene er naturligvis Jyske Bank Boxen, som vi her på siden hovedsagligt vil beskæftige os med, mens de andre går under navnene Messecenter Herning, MCH Arena og MCH Herning kongrescenter.

Koncernens fire afdelinger er alle beliggende i Herning i Midtjylland. Placeringen af dette kulturelle knudepunkt i Midtjylland er valgt på baggrund af en vision om, at alle danske borgere skal have mulighed for at tage del i kulturen. Af denne grund valgte man altså Herning som en central by lige i midten af Jylland. Her har store dele af de danske borgere nemlig rig mulighed for at komme og tage del i de mange kulturelle events.

Alene i 2018 kunne MCH koncernen tælle 326 arrangementer fordelt i de fire store samlingspunkter. Disse arrangementer inkluderer alt fra musicals, koncerter, sportsbegivenheder, workshops og messer. Folk fra nær og fjern valfarter til dette kæmpe kulturelle knudepunkt, og de nyder alle godt af de mange arrangementer og begivenheder, der hvert år bliver stablet på benene.

MCH koncernen fortsætter år for år med at forny deres visioner og drømme. I Herning er der ikke noget, der er for stort, og alle slags arrangementer skal naturligvis have en plads i kalenderen. På denne måde er du altid sikker på et højt niveau af diversitet, når du går på udkig efter nye begivenheder, du og din familie kan tage til. Der er altid noget for alle aldre og for alle slags besøg. MCH kan nemlig også prale af en masse årlige arrangementer for firmaer og virksomheder, der alle kommer efter ny inspiration og ideer.

Mikrofonstativ før koncert

For de unge – Christopher koncert

Er du vild med det danske stjerneskud Christopher? Så er der gode nyheder – til april kan du nemlig opleve en formidabel koncert i hans selskab. Christopher slog igennem som et helt nyt og ungt popikon for kun få år siden. Han er siden blevet internationalt kendt og enormt vellidt af hans store fanskare. Han er kendt for sine fantastiske og nærværende koncerter, så skynd dig og køb dine billetter, før det er for sent.

For de helt små – Børnehavernes forårskoncert 2019

Som nævnt tidligere har MCH koncernen altid en masse koncerter og musicals for alle aldre. For de helt små er der blandt andet en forrygende forårskoncert i vente. Til maj kan du nemlig opleve en masse glade børns sang og underholdning. Det har krævet mange timers hårdt arbejde at få stablet dette arrangement på benene, men børnene glæder sig til at vise, hvad de kan. Glæd dig til en masse grin og underholdning.

For dem der husker 80’erne – Anne, Sanne og Lis

For dem der skrålede med på den formidable kvindetrio Anne, Sanne og Lis’ numre, er der nu mulighed for at opleve dem live i Boxen. Glæd dig til 100% nostalgi i en symbiose af nye numre og gamle klassikere. De tre seje og stærke kvinder har hver en lang karriere, de alle kan være stolte af.  Derfor byder deres koncert-set liste på en masse gamle kendinger såvel som nutidige hits.

Oplev de mange årlige arrangementer i Messecenter Herning

Som nævnt tidligere er Jyske Bank Boxen i Herning ikke det eneste knudepunkt for kulturelle begivenheder. I de tre andre afdelinger af MCH koncernen finder du også en masse spændende tilbud. I de kommende måneder er der blandt andet mulighed for at tage til madværksted, loppemarked og mode-outlet. Vi anbefaler dig at holde øje på nettet efter begivenheder, der falder i din interesse. Vi er sikre på, at der er noget for enhver smag!

”Det var magisk at opleve Lukas Graham live… En oplevelse jeg sent glemmer!”

Som lovet vil vi give jer kære læsere et indblik i, hvordan det er at være til koncert i Herning. Herunder kommer der en kort beretning fra en begejstret Lukas Graham fan, der var så heldig at få lov at opleve ham og bandet på nært hold til koncerten tidligere i år.

”Det var magisk at opleve Lukas Graham live. Jeg har længe været fan af bandet, og jeg vil nok vove at påstå, at jeg lyttede og støttede deres musik og visioner helt fra den spæde start. At komme til en koncert med dem har altid været en drøm, så da jeg så, at de skulle spille en koncert i Boxen i Herning, slog jeg til med det samme. Ét er at opleve bands til festivaller og andre lignende begivenheder, noget andet er at få den fulde koncertoplevelse med fede effekter og god stemning. Jeg havde derfor ventet længe på, at dette øjeblik kunne blive en realitet. Det var en fantastisk oplevelse! Energien i koncertsalen var elektrisk, og alle sang med på deres sange – nye som gamle. I en koncertsal som denne føler man, at alle tilskuerne er en samlet enhed. Vi kunne alle synge med, og vi var næsten en del af bandet. Stemningen var fantastisk, folk var glade og bandet var tydeligt påvirkede af den enorme positive energi os tilskuere tilførte omgivelserne. For fremtiden vil jeg klart tage til andre koncerter i Boxen. Det er en oplevelse, jeg sent glemmer!”

Artiklen er udarbejdet i samarbejde med Kristian fra SportsWay.dk.