En teaterforestilling er en helt særligt medrivende og intens oplevelse
En tur i teater er en helt særlig kulturel oplevelse. Du får langt mere intensitet end ved en biograftur og et handlingsforløb som ikke kan opleves ved en almindelig live-koncert. Læs meget mere om hvorfor du skal tage familien eller vennerne med i teatret.
Tag til teaterforestilling og få en unik oplevelse
I Danmark er der rig mulighed for at få spændende kulturelle oplevelser i mange forskellige afskygninger. Kulturelle oplevelser kan have stor værdi for vores tilværelse ved blandt andet at sætte helt nye tanker i gang, inspirere, give nye sanseindtryk, glæde og fungere som et pusterum fra hverdagen.
Det er meget forskelligt, hvordan den enkelte bruger kulturelle oplevelser, og hvad man ønsker at få ud af eksempelvis at tage på museum, gå til koncert eller lignende. Vi har i Danmark mange teatre spredt ud over landet, som hvert år byder på mange spændende teaterforestillinger. Det at gå til teaterforestilling har blandt nogle grupper tendens til at være en overset mulighed, men mennesker i alle aldre kan faktisk få rigtig meget ud af at gå i teatret.
Teater er en overset kulturoplevelse
Det at tage til teaterforestilling er desværre en overset kulturoplevelse blandt rigtig mange grupper i det danske samfund. Det at gå i teatret har historisk set været anset som noget finkulturelt, som hører eliten til, og mange er derfor endnu af den opfattelse, at det at besøge et teater kræver, at man følger en korrekt kutyme og har en særlig indsigt i teater og scenekunst.
Men sagen er den, at der ikke er nogen forkert eller korrekt måde at gå i teatret på eller at forstå et teaterstykke på. Ligesom det gælder for alle andre typer af kulturelle oplevelser, er det helt og aldeles op til den enkelte, hvad man ønsker at få ud af at gå i teatret. Du kan gøre det præcis, som det passer dig bedst og få præcis det, du ønsker ud af det.
En teaterforestilling kan nærmere bestemt være mange forskellige ting. Præcis ligesom der findes forskellige genre inden for eksempelvis film og musik, findes der også forskellige genre i teaterets verden. Nogle genrer er mere abstrakte end andre og nogle genrer minder mere om de scenarier, man måske kender fra dramafilm og lignende mere end andre. Præcis ligesom man kan have præferencer, hvad angår genrer, når det kommer til film, kan man derfor også have foretrukne genrer inden for teater. Har du ikke det store kendskab til teater eller de forskellige genrer, er det bare med at prøve sig frem, så du over tid kan danne dig en idé om, hvad de forskellige genrer rummer.
Årlige teaterfestivaler
Selvom mange kan have tendens til at overse det at gå i teater som en mulighed, er der stadig en kultur for teater og scenekunst i Danmark. Denne kultur kommer især til udtryk ved de forskellige festivaler, der afholdes årligt. Herunder kan eksempelvis nævnes CPH Stage, balletfestival og operafestival.
Disse festivaler appellerer naturligvis til “nørder,” der er vant til at fordybe sig i scenekunst, men de er også glimrende muligheder for, at de, som ellers ikke får grebet chancen for at tage til teaterforestilling, kan komme af sted og få nye oplevelser. Hold derfor øje med, hvornår disse festivaler afholdes og grib chancen, mens den er der.
En pause fra hverdagen og virkeligheden
Ligesom mange andre kulturoplevelser, kan en tur i teatret fungere som en tiltrængt pause fra hverdagen og dens rutiner og forpligtelser.
Det at gå i teater indebærer, at man indlever sig i et andet univers og holder en pause fra virkeligheden, mens man får fortalt en historie på intens og autentisk vis. I en travl og hektisk hverdag kan der af og til være behov for en pause fra virkeligheden, og en god idé kan derfor være at gøre det til en fast ting rutinemæssigt at få gode, kulturelle oplevelser.
Man kan argumentere for, at teatret i særligt høj grad formår at lade dig tage en pause fra hverdagen, fordi en teaterforestilling byder dig ind i et helt nyt univers, som du kan fordybe dig i for en stund. Har du brug for et pusterum, kan du altså med fordel bestille en billet til en teaterforestilling og få en velfortjent pause.
Mere intenst end en tur i biografen
Det kan tænkes, at mange har tendens til at holde teateroplevelsen op imod biografoplevelsen, fordi de to typer af oplevelser måske på overfladen har en række ting til fælles. Men hvis man går med den opfattelse, at en teateroplevelse og de sanseindtryk og tankemønstre, sådan en oplevelse igangsætter kan erstattet med en tur i biografen, er det en misforståelse.
Der kan være stor værdi i at se en god film i biografen, men oplevelsen vil aldrig blive lige så intens og autentisk som den, man kan få i et teater. Det faktum, at der står mennesker i kød og blod på scenen foran en giver i sig selv en helt særlig intensitet og mulighed for i særligt høj grad at fordybe sig i den fortælling, der bliver fortalt. Men der hører sig også en helt særlig stemning til det at gå i teater, som ikke kan sammenlignes med stemningen i en biografsal.
Alle bør give sig selv muligheden for mindst en gang at opleve stemningen ved en teaterforestilling. Kunne du godt tænke dig en helt unik oplevelse, er det derfor bare med at komme af sted. Du kan besøge teatret med nogen, du holder af, men du kan også sagtens tage til en teaterforestilling på egen hånd.
Gratis og budgetvenlige teaterforestillinger
Idéen om at det at gå i teater er noget, der hører eliten til, går hånd i hånd med en opfattelse af, at det er meget dyrt at gå i teater. Rundt om i landet findes teatre, som opviser stykker til billige penge eller endda gratis. Det at gå i teatret kan således sagtens være en budgetvenlig kulturoplevelse, som er tilgængelig for alle.
At gå i teater er også for børn og unge
Det at gå i teater er altså ikke en oplevelse, som udelukkende hører eliten til, eller som er forbeholdt personer, der har særlig indgående viden om scenekunst. Teateroplevelsen er for alle. Faktisk har teatre landet over de seneste år budt på nye initiativer, som henvender sig særligt til børn og unge. Det har resulteret i, at børn og unge nu går mere i teatret end tidligere.
Præcis ligesom voksne kan få meget ud af kulturelle oplevelser, kan børn og unge også få rigtig meget ud af en oplevelse som eksempelvis at gå i teatret. Den inspiration og de unikke sanseindtryk en sådan oplevelse kan give fås ikke andre steder og kan være gavnlige i det længere løb også. Vil du gerne give dine børn en god oplevelse, kan du derfor eksempelvis give en tur i teatret, hvor I kan få en helt særlig oplevelse i selskab med hinanden.
Mange teatre tilbyder også rabat til specifikke grupper. Er du f.eks. studerende eller pensioneret, vil du ofte kunne opleve, at du kan få et afslag i billetprisen. Mulighederne for rabat varierer fra teater til teater, men billetpriserne kan altid findes på det enkelte teaters hjemmeside, hvor du også kan få et overblik over, hvilke forestillinger der vises nu og i den kommende tid. Måske kan du være heldig at finde en interessant forestilling til en god pris.
Artiklen er udarbejdet i sammenarbejde med Tim Petersson fra laanpenge-nu.dk.