Sankt Hans - Midsommer i Danmark
Til Sankt Hans aften hvert år fejres årets længste dag med bål og båltaler. Lær alt om den gamle danske tradition der samler unge som gamle herunder.
Hvorfor fejrer vi Sankt Hans?
Det er nok de færreste af os der ved, hvorfor vi hvert år i juni tænder et stort bål og synger midsommerviser, indtil solen går ned. Den 23. juni er det nemlig den aften, hvor vi fejrer Sankt Hans, og hvor vi brænder en heks af på bålet. Men hvorfor gør vi det egentlig? Hvilken forbindelse har Sankt Hans til afbrændte hekse? Og hvem var Sankt Hans i virkeligheden? Alt dette og meget mere skal vi herunder kigge lidt nærmere på.
Historierne bag alle vores finurlige traditioner, der knytter sig til fejringen af Sankt Hans, er alle ganske mærkværdige. Traditionerne stammer alle fra forskellige århundrede og endda årtusinder. Det er derfor ganske tydeligt, hvor indflydelsesrigt forskellige trosretninger og folkebevægelser har været for vores nuværende traditioner.
Sankt Hans aften er i sandhed en aften for alle aldre. Børnene glæder sig til at se det store bål blive tændt, og forældrene har forberedt et lækkert måltid mad til denne særlige begivenhed. Er man ikke den store fan af at gå ud og se et bål blive tændt, er det da også muligt at se det hjemmefra stuen, hvor forskellige politikkere og talere får lov at give deres bud på en midsommertale. Uanset hvad, så er Sankthansaften en særlig begivenhed, man hvert år bider mærke i. Dog er historierne bag traditionerne til denne aften ganske mærkværdige, og hvis du vil vide mere om, hvorfor vi netop den 23. juni fejrer Sankt Hans aften, så tøv endelig ikke med at læse videre. Vi er sikre på, at du bliver ligeså forbløffet, som vi selv blev det!
Sankthansaften har, som før nævnt, ganske mange betydninger og traditioner tilknyttet. Skal vi dog starte et sted, kunne vi passende starte med, hvor navnet Sankt Hans egentlig kommer fra.
Når vi hvert år siger, at vi skal ud og fejre Sankt Hans aften sammen med vennerne, så siger vi faktisk, uden at vide det, at vi fejrer ”Johannes Døberens” fødselsdag. Det forholder sig nemlig på den måde, at Johannes Døberen (den mand og siden helgen, der døbte Jesus) havde fødselsdag et halvt år inden Jesus – altså den 24. juni.
Dermed er den 23. juni Sankthansaften, og dagen efter kaldes altså Sankt Hans dag. I tiden efter Johannes Døberens død blev han gjort til helgen, og hans navn blev derefter forkortet til Hans. Dette er den bibelske forklaring på, hvorfor vi hvert år fejrer denne særlige aften, og det er altså herfra, at navnet kommer.
Hvad har Johannes Døberen at gøre med midsommer?
Den 24. juni er, udover Sankt Hans dag, også den dag, der indikerer midsommer. Umiddelbart har Johannes Døberens fødselsdag ikke så meget at gøre med dagen for midsommer – og dog! Vi ved alle, at der på ét år er to solhvervsdøgn. Disse døgn indikerer hver og én, at dagene enten bliver kortere eller længere. Dette er der ikke en bibelsk forklaring bag, dette var blot noget, som man fandt ud af for mange hundrede år siden, inden biblen overhovedet var blevet nedfældet, og som siden hen er blevet verificeret af fysikere og astronomer.
De to solhvervsdøgn ligger henholdsvis den 21. juni og den 21. december. Præcis som der er et halvt år mellem disse to solhvervsdøgn, er der også et halvt år mellem Johannes Døberen og Jesus’ fødselsdag. På denne måde er der altså en slående lighed mellem disse to vidt forskellige mærkedage.
Udover at Johannes Døberens fødselsdag ganske fordelagtigt ligger på nogenlunde samme tidspunkt som sommersolhverv, er det også her, at bålets betydning for alvor træder i karakter. Det oplyste bål på dagen for sommersolhverv var nemlig et symbol på, at dagsrytmen ville skifte. Efter denne nat ville dagene nemlig langsomt blive kortere og kortere, indtil man nåede til vintersolhverv den 21. december.
På denne måde fungerede bålet som et symbol på det sidste lys, man ville få, indtil man nåede til vintersolhverv. Bålet skulle altså ganske enkelt varsle, at dagene skifter, og at man bør gøre sig sine forberedelser, til når dagene blev kortere.
Flammerne holdte onde ånder væk
Udover den allerede beskrevne symbolik bag bålets lysende egenskaber, blev bålene rundt omkring i landet også brugt til at skræmme onde ånder væk. På denne tid af året (og på denne dag især) mente man, at de onde ånder var mere til stede end nogensinde før. De onde ånder gælder naturligvis også hekse og andre særlige troldoms skabninger. Man mente, at hvis man havde tændt sit bål i tide, ville alle hekse blive forvist til Bloksbjerg.
Sankt Hans bål og hekseafbrændinger
Flammernes formål var altså at holde de onde ånder væk. Dermed har den oprindelige tradition med at tænde bål på Sankt Hans aften ikke nogen direkte sammenhæng til de mange hekseafbrændinger, der fandt sted på samme tid. At putte en halmheks på bålet var faktisk en tradition, der oprindeligt kom fra Tyskland, og som i starten ikke var del af den danske tradition. Bålet blev nærmere brugt til at holde onde ånder og hekse væk, der ikke kunne ses med det blotte øje.
Dermed ikke sagt, at vi i Danmark ikke brændte hekse af på bålet. Det gjorde vi frem til 1600-tallet, og det skete for de kvinder, der var særligt fremtrædende i de små landsbyer, og som blev beskyldt for at udføre magi. Men bålene, der blev brændt af den 23. juni, var fremfor alt til de flyvende hekse, der eftersigende prægede nattehimlen.
Lægeurter og kilder havde en særlig kraft på denne dag
Udover de mange andre historier og traditioner, der knytter sig til denne dag, var man også af den opfattelse, at særligt lægeurter og vandkilder havde en mærkværdig kraft på netop denne dag. Lægeurter, der blev samlet på Sankt Hans dag, havde særlige kræfter, og de kunne udrette meget mere end lægeurter, der blev plukket på andre tider af året.
Af denne grund ventede man altså med at plukke de nødvendige urter til de syge og uhelbredelige til denne dag, for på denne måde var der større chance for, at urterne kunne gøre deres indvirkning.
Når det kommer til kilderne, der er placeret rundt omkring i Danmark, havde disse også en ganske særlig betydning. Drak man af disse kilder, var man nemlig sikret et jernhelbred for resten af sit liv. Kilden havde på denne dag opnået en særlig kraft, der ikke kunne findes på andre dage. Kilderne blev dermed opfattet som hellige steder, og dermed valfartede befolkningen til disse kilder i strømme.
Hvordan fejrer vi Sankt Hans aften i dag?
Sankt Hans aften er altså først og fremmest en fejring af solhvervsdøgnet, og navnet kommer grundet placeringen af Johannes Døberens fødselsdag. Bålet blev brugt til at skræmme onde ånder væk, og særlige kræfter, onde som gode, var generelt i omløb på denne dag.
Alt dette er ganske vidst ikke noget, vi tænker over i det daglige, men alligevel holder vi fast i at fejre denne aften med vores nærmeste. Uanset hvor meget eller hvor lidt vi går op i traditionerne bag denne næsten hellige dag, er vi alle med til fortsat at gøre dagen hellig på vores egne måder.
Tiden, som vi bruger med vores familie og venner, er ganske særlig, og vi holder på mange måder denne tid hellig i vores ellers travle hverdag. Et par minutters stilhed hvor alle blikke er rettet mod bålet, kan i mange henseender forstås som noget ganske særligt og næsten helligt.
Denne artikel er skrevet i samarbejde med Pernille fra MyPosture.dk.