Kroophold - Få stemningsfyldte og romantiske oplevelser med et kroophold for 2

Servering på kro

De danske kroer emmer af idyl, charme, hygge stemning og Danmarkshistorie. Mange af de gamle landevejs- og bykroer har gennemgået restaureringer de seneste år og fremstår i dag med smukke facader, flotte krostuer og idylliske værelser.

Overvejer du og din kæreste eller ægtefælle at tage på et lille ophold, er en kro den perfekte indkvarteringsform.

Herunder kan I finde masser af information om ophold på de danske kroer. I får viden om, hvilke muligheder der kan opnås med opholdene, og I får gode råd til at vælge jer den placering i Danmark, som passer til jeres ønsker.

Fordele ved at booke et kroophold

Kroer er for alle. Det er steder, som har meget mere at byde på end blot de traditionsrige og velsmagende, danske retter. Det er steder, hvor Danmarkshistorien kan opleves på tætteste hold, og hvor der ofte er samlet en masse ting, genstande og effekter, som vidner om vores fælles forhistorie.

Når I booker et kroophold, får I således mulighed for at blive omgivet af de mest idylliske omgivelser både indenfor og udenfor.

Der findes kroer overalt i Danmark. Dermed kan ethvert par – ung som gammel – booke ophold på den kro, som i placering og faciliteter matcher de personlige ønsker.

Der er garanti for personlig betjening og høj kundeservice, da kroværterne er ærekære og dedikerede personligheder, som vil gøre alt for at give deres gæster de bedste oplevelser.

I kommer til at sove i stemningsfulde værelser med hyggelig indretning.

Har I brug for at genfinde kærligheden eller styrke parholdet, er et ophold på en kro det helt rette valg.

Hvor kan du booke kroophold i Danmark?

Der kan bookes kroophold i Jylland, på Fyn og på Sjælland. Det er op til jer at vælge region, når der er brug for et lille afbræk fra hverdagen. Det er praktisk, at der kan vælges geografisk placering i alle landsdele. Er I ude efter et lille ophold med en forlænget weekend, kan det få stor betydning at booke kroophold på Fyn, hvis det er der, I har bopæl.

I slipper for lang transporttid, når I kan køre direkte fra hjem og job og ankomme til jeres hyggelige indkvartering på 1-2 timer. Dermed sparer I tid, som I kan bruge på oplevelser, kvalitetstid, ro og afslapning i stedet.

Hvordan finder jeg et billigt kroophold?

Den store fordel ved, at der er mange kroer at vælge imellem er, at der kan bookes ophold, som matcher budgettet. Der er flere måder, som I kan gøre brug af for at få et billigt ophold.

I kan blandt andet:

  • Booke ophold udenfor højsæsonen (skolernes ferier)
  • Vælge 2-3 overnatninger i ugedagene
  • Undersøge muligheden for at bestille kroophold på tilbud
  • Gøre brug for særlige rabatter

Når I booker ophold udenfor højsæsonen, får I generelt jeres bestilling til en lavere pris. Kroerne ønsker at have gæster, også når der ikke er industriferie. Derfor sætter de typisk priserne ned, så det bliver mere attraktivt at bestille overnatning hos dem på disse tidspunkter af sæsonen.

Hvor mange overnatninger I er til, er helt op til jer. Hos mange kroer kan der opnås en billig overnatning, når der bookes et ophold på 2-3 dage. Her kan den 3. eller 4. overnatning fås til lav pris.

Med tilbud på kroophold kan I få besparelse på hele jeres booking. Det kan være særlige tilbud, som bestemte kroer har i forbindelse med fejring af mærkedage.

Vælg ophold på en dansk kro der passer til jer

Mens nogle kroer befinder sig nær byområder, befinder andre kroer sig mere afsondret fra lokalområder. Der er fordele ved begge typer. Når I skal vælge overnatningssted, skal I vælge en placering, som matcher jeres ønsker for afslapning og oplevelser.

Nogle par ønsker at tage på et ophold, hvor der er langt til trafik, by og pulserende liv. Her er det samværet, naturen og roen, der er i fokus. Andre par ønsker blandingen af de charmerende ramme på kroen, mens der er kort gåafstand til by med restauranter, caféer og butikker.

Når I vælger kro, skal I være opmærksomme på, hvilke behov og ønsker I har for jeres ophold.

Foruden beliggenhed skal I også vælge et ophold, som inkluderer det omfang af forplejning, som passer til jer.

Til parret der ønsker fuld afslapning og ro, kan det være det rigtige at bestille ophold, hvor morgenmad og middag er inkluderet i prisen. Her bliver jeres måltider serveret i krostuen, og I skal ikke forholde jer til at finde caféer eller restauranter i de nærmeste byer.

Omvendt kan det være en charmerende måde at opleve lokalområdet i en flot by som eksempelvis Svendborg på, når I selv ønsker at gå på opdagelse efter hyggelige spisesteder.

Der er mulighed for begge dele, uanset om I bestiller kroophold på Sjælland, på Fyn eller i Jylland.

Sådan finder I frem til det bedste kroophold

Det kan virke uoverskueligt at vælge den kro og det lokalområde, som skal danne rammen om jeres ophold. Når I vil sammensætte det bedste ophold, kan I bruge følgende råd og overvejelsespunkter:

  • Start med at gøre jer tanker om hvilken type ophold I er til
  • Vær opmærksom på hvor meget transporttid der kræves fra jeres bopæl og til kroen
  • Sammenlign forskellige kroer i det område i Danmark, I ønsker at besøge
  • Undersøg kroerne i forhold til deres boligforhold og faciliteter
  • Vælg tidspunkt og omfang for ophold, som passer til jeres livsstil
  • Book ophold som passer til jeres ønsker (naturoplevelser, afslapning eller kulturhistorie?)

Der kan være visse elementer i et ophold, som har større betydning for nogle par end andre. Nogle personer lægger vægt på geografisk placering og faciliteter, og andre fokuserer primært på pris.

Uanset hvilket ophold I er til, kan det svare sig at være grundig i forhold til at undersøge forskellige kroer. Herved er der størst chance for, at I får den bedste pris for jeres ophold og den rette placering.

Er I til Danmarkshistorie, kan det være det rette at vælge et kroophold i Sønderjylland. Her er der masser af kulturhistorie (både lokalt og nationalt) at gå på opdagelse i.

Sønderjylland byder på et væld af oplevelser i form af brostensbelagte gågader, mindesmærker fra dengang Danmark blev samlet i ét rige og hyggelige beværtninger.

Artiklen er venligst leveret af Taarnby-cykler.dk.