Tyskland - Oplev den store nabo mod syd på rejser til Tyskland

Berlin

Det er altid dejligt at kunne pakke kufferten og drage på eventyr i udlandet. Men det er ofte også ret tidskrævende, når selve rejsetiden fylder meget. Så hvorfor ikke bare få gavn af vores dejlige naboland mod syd? Vælger du at holde din ferie i Tyskland, sparer du mange penge på din rejse samt en masse tid, som du kan bruge på at nyde din ferie frem for at sidde i en bil eller et fly.

Tyskland byder på meget mere end storbyferier og billige grænsebutikker. Det store land består af en alsidig natur og kultur, der ændrer sig ned gennem landet. Også klimaet ændrer sig jo længere ned du kommer i landet, så det behøver ikke at være koldt at tage på ferie i Tyskland.

Her kan du komme på alverdens forskellige slags ferier. Om du er til skønne naturoplevelser, smukke og gamle byer, skiferie, ferie langs vandet eller andet, så finder du de perfekte steder i Tyskland.

Mangler du stadig at udforske Tysklands mange perler? Så kan du her blive klogere på, hvad Tyskland har at byde på, når det kommer til natur, kultur og andre skønne oplevelser.

Gør din rejse til Tyskland nemmere med tog

Er du ikke meget for at flyve? Og gider du ikke selv skulle sidde foran et rat i flere timer for at nå hen til din feriedestination? Så kan du med fordel rejse med tog. Her kan du bruge rejsetiden på at hygge dig med dine rejsekammerater, spille spil, få læst den bog du aldrig fik læst og meget mere. Skal du på en lang rejse? Så kan du endda rejse med nattog, hvor du har mulighed for at få din helt egen kabine. På den måde spilder du mindst muligt af din tid på selve rejsen og kan bruge natten på at komme frem og tilbage.

Samtidig giver togrejsen en oplagt mulighed for at opleve meget af det smukke Tyskland. Toget slænger sig ned gennem den smukke tyske natur, gennem gamle tyske byer og mange andre smukke omgivelser. Det er altså en oplagt mulighed for at få set nogle af de ting, som Tyskland har at byde på.

Kør-selv-ferie Tyskland

Kør-selv-ferie er en blevet en meget populær rejseform. Her er du selv herre over, hvornår du skal afsted, du kan komme rundt i din egen bil, når du når hen til jeres feriested, og du bestemmer selv, hvornår turen går hjem igen. Det kan også være nemmere, når man er på rejse med børn og selv kan stoppe, når der er behov for det. Men en kør-selv-ferie kan også blive en lang og træls oplevelse, når hele familien skal samles i familiebilen og køre 21 timer mod syd. Derfor er Tyskland det oplagt sted til en kør-selv-ferie.

Rejser du på kør-selv-ferie til Tyskland, kan du helt selv bestemme, hvor lang din rejse skal være. Alt efter hvor langt ned i Tyskland du ønsker at komme, bliver rejsen selv sagt længere. Er du ikke til lange køreture, kan du blot vælge en af de lækre destinationer i Nordtyskland. Her finder du både dejlige strande, skøn natur, velkendte storbyer og meget mere, der er oplagt til enten den romantiske parferie eller den knap så romantiske, men stadig hyggelige familieferie.

Tag på en spændende storbyferie

Tyskland er et land med en vanvittig rig kultur og historie. Og det er mange af deres byer præget af. Især Berlin er præget af den voldsomme historie omkring Anden Verdenskrig. Her kan du opleve mindesmærket for Europas holocaust, se et stykke af Berlinmuren og opleve mange spændende museer, der sætter tingene i perspektiv, og hvor du kan få en fornemmelse af livet under krigen.

Berlin byder dog også på mange andre spændende aktiviteter. Her er der stor mulighed for at få stillet din shoppingtrang, nyde lækker mad og hygge i den store by. Også Berlin Zoo er et besøg værd og udemærker sig på sin størrelse.

Arrangér din ferie hjemmefra

Er du klar på en spændende og historisk ferie på farten? Det er blevet meget populært at rejse på road trips. Men hvorfor ikke gøre det i din egen bil? Og uden du skal flyve et sted hen først. Tag på road trip i Tyskland og få en oplevelse du sent vil glemme. Alt det kræver er et Tyskland kort og en bog med fakta Tyskland. Så kan du selv strikke en spændende ferie sammen på kryds og tværs af vores naboland. Det er også en yderst billig måde at rejse på, og du får muligheden for at bestemme, om du vil være spontan eller booke hoteller på forhånd.

Et road trip til Tyskland er også en mulighed for at komme på en ferie, der kan tilbyde lidt af hvert. Vil du gerne både på badeferie, storbyferie og en ferie fyldt med smuk natur? Så kan det være en udfordring at finde alt dette samlet et sted. Netop derfor kan et road trip være den oplagte ferieform for dig. Så bestemmer du helt selv, hvor du vil hen, og hvad du vil opleve på din ferie.

Nyd din skiferie i Tyskland

Tyskland er en oplagt destination, når du skal på den årlige skiferie. Du behøver ikke køre langt for at få den helt rigtige oplevelse på ski og den perfekte afterski-fest. Her er en kør-selv-skiferie til Tyskland nemlig ikke lige så langt væk som mange andre destinationer i Europa. En skiferie i Tyskland byder på smuk natur, stort udvalg af pister, hyggelig stemning og gode oplevelser. Her kan I også udforske de omkringliggende byder, spise den lokale mad og gå på opdagelse i en anderledes kultur.

Du kan også opleve ægte tyroler-stemning mange steder i Tyskland. Her er de gammeldags bygninger bevaret, og det emmer af god og tysk stemning på hotellerne og restauranterne. Den korte afstand til feriestederne gør også, at Tyskland er oplagt til de kortere ferier eller til weekendturen på ski, når du bare ikke kan vente længere. Tager du på skiferie i juletiden, kan du desuden opleve en helt speciel stemning. Mange steder i Tyskland går de nemlig meget op i traditionerne omkring julen og pynter op med overdådige julemarkeder, der byder på smukke ting til hjemmet og lækre delikatesser. Og så skal du bare smage en ægte tysk bratwurst.

Denne spændende artikel er indsendt af Onlinekabale.dk, som har en fremragende guide til 7 kabale.