Svømmestævner - Hvem er den hurtigste i vandet?

Til svømmestævner er fomålet at finde den hurtigste i vandet, men hvis man elsker at svømme, så er det også en lejlighed til at have det sjovt, mens man dyrker sin passion.

Svømmebane før stævne

Hård konkurrence eller sjove oplevelser i vandet?

Et svømmestævne er det sted hvor man finder ud af hvem der er den hurtigste. Om det er til et begynderstævne eller om det er til VM eller OL, så er målet det samme – det handler om hvem der kan svømme hurtigst.

Svømmere bruger et utal af timer i vandet, og enhver lille detalje er målrettet mod det næste svømmestævne. I løbet af en sæson deltager en svømmeklub i et antal svømmestævner. Svømmestævnerne er hvor man kan se om de mange timer har båret frugt, eller om man skal hjem og arbejde videre. Der findes flere forskellige former for stævner, og selvom målet er det samme, så kan intentionen være forskellig fra stævne til stævne.

Men hvad sker der egentligt til et svømmestævne?

Svømmestævner er en samling af svømmere fra en masse forskellige klubber. Svømmerne deltager så i en par forskellige løb, som kan være alle fire stilarter: butterfly, rygcrawl, brystsvømning og crawl. Stilarterne kan også svømmes i flere forskellige distancer, så man kan vælge den distance som passer bedst til en. Så svømmer man sammen med andre svømmere, af samme køn, som har valgt det samme løb (både samme stilart og distance), og de tre hurtigste bliver foræret en medalje for deres præstation. Hvilke løb der bliver svømmet til de forskellige stævner, afhænger af hvilken slags stævne det er.

Sådan forløber et svømmestævne

Svømmestævner kan blive afholdt på både kortbane og langbane. En kortbane er 25 meter lang, mens en langbane er 50 meter lang. Kortbanerne er dem som er mest udbredte herhjemme, og man skal gerne til en af de større svømmeklubber for at finde en langbane. I den ene ende af bassinet er placeret en startskammel. Startskamlen er hvor løbet starter. Dommeren fløjter et par gange, og når han har gjort det, så stiller man sig klar på skamlen. Når man står klar på skamlen, så venter man bare på starterens signal, som hovedsageligt er en form for buzzer som kommer ud igennem højttalere som er placeret bag skamlerne. På starterens signal begynder løbet så, og man hopper i på hovedet, og begynder dernæst at svømme.

Bassinet er omringet af officials, som er en slags hjælpedommere, som sørger for at svømmeren overholder reglerne. De er placeret langs bassinkanten, og i begge ender. Officials langs bassinkanten skal sørge for at svømmeren svømmer den rigtige stilart, og ikke laver for langt undervandsarbejde. Officials placeret i enderne skal først og fremmest holde øje med at svømmeren ikke tyvstarter, eller opholder sig uroligt på skamlen, da det også resulterer i en tyvstart. Derudover skal de holde øje med om svømmeren laver den rette vending, da hver stilart har sin egen vending. Så snart en official kan se at der er en svømmer som ikke overholder reglerne, så noterer han hvem svømmeren er, og hvad svømmeren har gjort forkert. Dernæst bliver man diskvalificeret, og ens tid og placering er ugyldig.

Udover officials, så er der også tidtagere. Til mindre stævner som begynderstævner, vil tidtagerne tage tid med et stopur. Det er selvfølgelig ikke helt optimalt, da tiderne kan blive meget upræcise. Det bruger dog stopur, da den teknologi som bruges til at tage tider til større mesterskaber, er dyrt. Hvis det derimod er et større stævne som et mesterskab, så vil der være udstyr som kan måle ens tider. Så snart starteren starter svømmeren, så går tiden i gang. Så for hver gang man har svømmet 50 meter, og laver en vending, så vender man på en vendeplade, som registrerer tiden per 50 meter. Når man har svømmet sit løb, så slår mand ind med hånden, også stopper tiden. Selvom det egentligt udfører tidtagernes job, så spiller de stadig en vigtig rolle, da de stadig registrerer tiden, da teknologien somme tider driller. Hvis dette er tilfældet, så bruger man tidtagernes tid som backup.

Svømmer til svømmestævne

Svømmerens udvikling fra begynder til mester

Langt de fleste svømmere begynder til svømning som helt små. Det kan enten være at forældrene til barnet er helt overbevist om, at deres barn vil være den næste store svømmer, ellers kan det også bare være fordi at barnet skal lære at kunne færdes i vandet. Uanset hvad formålet har været, så vil barnet højst sandsynligt deltage i et svømmestævne, et såkaldt begynderstævne. Stævnerne er ofte meget små, og handler i alt sin simpelhed om at barnet kan lære at svømme foran et publikum, samtidigt med at man overholder alle regler som hører til i sporten. Sommetider ændrer man en lille smule på reglerne, så børnene ikke bliver kede af det når de bliver diskvalificeret. Træneren bliver derimod informeret om hvad svømmeren gjorde galt, og de kan igen vende tilbage til træningen for at øve det. Det kan være svært for børnene at svømme til stævner, da de føler at alle kigger, og de har et behov for at præstere, og derfor skal der mange stævner til før man føler sig tilpas. Det handler om at få børnene til at føle sig godt tilpas til stævnet, så utrygheden ikke påvirker præstationen. Begynderstævner er ofte korte, og kan strække sig alt mellem en eftermiddag til en weekend. Her bliver der ofte svømmet de kortere distancer som 50, 100 og 200 meter, da det er de løb som børnene har overskud til.

Så snart børnene bliver lidt ældre, så kan de også komme til at svømme 400, 800 og 1500 meter fri.

Når man har fået en del erfaring med begynderstævner, så begynder man måske at få nogle kravtider til mesterskabsstævner. Mesterskaber er nationale events, som bliver afholdt af svømmeunionen. For at kvalificere sig, så skal man svømme hurtigere end en bestemt tid som er bestemt af unionen. Først kan man kvalificere sig til VÅM/Vestdanske mesterskaber, hvor VÅM er de bedste svømmere fra Vestdanmark for årgangssvømmere, og senere junior og senior svømmere. Her bliver der også uddelt medaljer til de bedste tre svømmere i hvert løb.

Svømning på højere niveau

Når man så begynder at svømme lidt hurtigere end VÅM/Vestdanske mesterskabers kravtider, så kan man kvalificere sig til Danmarks mesterskaberne. Det bliver både afholdt for DM for årgangssvømmere, juniorsvømmere og seniorsvømmere, og de svømmer derfor ikke imod hinanden, da det ville være uretfærdigt i langt de fleste tilfælde. Her kæmper man om titlen som dansk mester i disciplinen. Danmarks mesterskaberne er oftest det stævne som bliver prioriteret højest i langt de fleste tilfælde, da det er her der er skabt de bedste rammer for svømmerne, samtidigt med at man her kan kvalificere sig til internationale mesterskaber. Kvalifikationen skal nemlig forgå til et bestemt stævne, så det er ofte det stævne som man træner til. Man tilpasser sin træning således at kroppen er klar til at præstere optimalt. Dette begreb kalder man for nedtrapning, eftersom man ligesom nedtrapper sin træning. Den resterende del af sæsonen bruger man på at træne hårdt, og opbygge en god form. Det hele er målrettet topningsstævnerne, som er der hvor man skal præstere optimalt.

Selvom man træner hårdt, så deltager man stadig i svømmestævner. Det betyder derfor også at man ikke kommer til at svømme ligeså hurtigt som man kan når man er nedtrappet, og niveauet er derfor også svingene.

Hvis man kan svømme under en international kravtid, så kan man deltage i nogle af de stævner hvor det bliver rigtig sjovt. Internationale kravtider er kravtider til stævner som Nordiske mesterskaber Europamesterskaberne, Verdensmesterskaberne og ikke mindst de Olympiske lege som afholdes hvert fjerde år.

Artiklen er udarbejdet i samarbejde med Daniel Johannesen fra Watery.dk.