Hvilket gulv skal jeg vælge til badeværelset?

Er du i gang med at renovere dit badeværelse, eller trænger gulvet på badeværelset bare til at blive frisket lidt op? Der er mange muligheder, når det gælder badeværelsesgulv. Vi vil her gennemgå nogle af de mest populære løsninger.

Epoxygulv eller polyurethan-gulv til badeværelset

Både epoxy og polyurethan-gulve er populære til badeværelser. Det skyldes, at belægningen er 100% UV-resistent, slidstærk, fleksibel, stødabsorberende og velegnet i vådrum som fx badeværelset.

Gulvtypen har tidligere mest været brugt i lagerhaller og garager, men anvendes i dag i høj grad også i almindelig beboelse. Her giver gulvet et minimalistisk, industrielt look som er blevet meget moderne.

En af de helt store fordele ved denne gulvtype er, at den kan lægges ovenpå den eksisterende gulvbelægning. Dermed er det ofte en billig løsning, da du slipper for at afmontere det nuværende gulv først.

Det fås i mange forskellige farver og med både blank og mat overflade.

Vinylgulv til badeværelset

En anden løsning når det kommer til badeværelsesgulv, er vinyl. Et vinylgulv egner sig ligeledes godt til vådrum, da det er modstandsdygtigt overfor både vand og fugt. Derudover er det let at rengøre. Du får et gulv, som er uden fuger, hvor der kan sætte sig kalk og andet snavs. Et vinylgulv vil derfor se pænt og nydeligt ud i mange år – med minimalt vedligehold.

Vinyl kan desuden også bruges til væggene på badeværelse og ikke blot gulvet.

Endelig er vinylgulv en billig løsning sammenlignet med mange andre gulvtyper, og kan – ligesom epoxygulv – fås i en lang række forskellige farver.

Se priser på vinylgulv.

Microcement på badeværelset

Microcement er en anden populær og moderne gulvløsning, som egner sig rigtig godt til badeværelset. Med microcement får du et stilrent, råt og skandinavisk look til dit badeværelse. Belægningen er fleksibel og vandafvisende og med en passende hårdhed, som sikrer lang holdbarhed.

Microcement har desuden den fordel, at det er skridsikkert, hvorfor det er særdeles populært på netop badeværelser.

Microcement er en hurtig, nem og billig måde at give dit gamle badeværelse et helt nyt og moderne look på, hvis du er på udkig efter et nordisk og minimalistisk udtryk.